Udgivet i Skriv en kommentar

Skab dit eget blomsterunivers

Sammen med go green-teamet kan du lære at blive din egen blomsterbinder. På denne blog kan I dele jeres erfaringer, billeder af jeres buketter og tips & tricks med hinanden. Vi vil meget gerne se dine resultater og høre om dine erfaringer – så kan vi nemlig inspirere hinanden! Bliv en del af vores fællesskab.

Hvis du har gennemført de forskellige niveauer sammen med go green-teamet, har du mulighed for at få tilsendt go green-badges, så du kan vise frem til din familie og venner, at du er blevet din helt egen blomsterbinder. Send et billede af din buket til: gogreen@mail.dk og få tilsendt dit eget personlige badge.

Vi håber, du har lyst til at tage på denne rejse sammen med os mod at blive din helt egen blomsterbinder. Du er meget velkommen til at skrive til os, hvis du har nogle spørgsmål. Det kan du gøre lige HER. Desuden kan du også spørge vores eksperter om råd og vejledning til din buket eller plante. Det kan du gøre lige HER. De står klar til at hjælpe dig.

De bedste hilsner,

go green-teamet

blomster
Udgivet i Skriv en kommentar

Sådan laver du din egen evighedsbuket med tørrede blomster

blomster
Tørrede buketter

Tørrede buketter holder til evig tid

Evighedsbuketter er blevet en kæmpe trend indenfor boliginterior. Det pynter fint i ethvert hjem. Her får du go green´s guide, hvordan du selv kan lave din helt egen evighedsbuket, som du kan have glæde af, lige så længe du vil. Dermed også et bæredygtigt alternativ.

De blomster, som egner sig bedst til tørrede buketter er dem, som ikke indeholder særlig meget væske. Disse blomster har nemlig nemmere ved at tørre, og bevarer deres farve bedst. Kendetegnet ved blomsterne med et lavt væskeindhold er, at de har en tynd stængel, og der kommer ikke væske ud, når man skærer den til.

Vi har brugt følgende til vores evighedsbuket:

Når du har samlet de blomster, som du vil bruge til din evighedsbuket, skal du hænge blomsterne op i en snor med hovedet nedad. Der skal de hænge i 3-4 uger, indtil de er helt tørret ind.

Derefter kan du sætte dem i den vase, du ønsker. Her skal du blot begynde at placere blomsterne i vasen, helt tilfældigt. Det er det nemme ved tørrede buketter – de skal nemlig bare være løst bundet. Når du har opnået dit ønskede resultat af din evighedsbuket, kan du med fordel spraye den med en omgang hårlak. Dermed vil farven og formen bevares, og det vil forhindre blomsterne i at drysse.

I denne video viser vi dig step-by-step, hvordan du laver din egen evighedsbuket med tørrede blomster.

Videoguide – Lav din egen evighedsbuket

Tørrede buketter i dekorationer

Tørrede buketter kan bruges til andet end blot evighedsbuketter. Du kan med fordel bruge dem til dørkranse eller andre blomsterdekorationer såsom adventskranse, påskedekorationer og efterårskranse. De tørrede buketter kan også bruges til borddækningen, hvor det vil pynte fint.

SE MERE HER: Lav din egen blomsterdekoration

LÆS OGSÅ: Blomster, planter og deres enestående egenskaber

Den store efterspørgsel på evighedsbuket

Der har været stor efterspørgsel på evighedsbuket i 2020. Det er en kæmpe trend, som er kommet for at blive!

Statistik – Efterspørgsel på evighedsbuket
Udgivet i Skriv en kommentar

Blomster, planter og deres luftrensende egenskaber

go green - aloe vera
Grønne planter, Aloe Vera

Planter, der renser luften



De grønne planter og blomster har været en fast del af danskernes interior i årtier.
Grønne planter og blomsterbuketter pynter ethvert hjem. Men de grønne planter og buketterne skaber ikke kun en fin indretning. De har nemlig også særdeles enestående og fordelagtige egenskaber!

Lad os starte med de grønne vidundere.
Flere undersøgelser viser, at de grønne planter renser luften for giftstoffer og forbedrer dit indeklima. Ren luft i dit hjem kan mindske stress, hovedpine og søvnløshed. Desuden vil grønne planter øge din produktion af glædeshormoner og rense luften for støvpartikler, CO2 og stoffer fra møbler, byggematerialer og maling. De grønne planter har altså stor betydning for dit fysiske og psykiske miljø. Der er lavet en undersøgelse, hvor hele 87% af respondenterne følte sig bedre tilpas, når de var omgivet af planter. Så byd bare de grønne planter velkommen ind i dit hjem! Du kan med fordel kigge nærmere på disse 7 planter:

  1. Kaffetræet renser dit indeklima for giftige stoffer. Den er nem at passe og kræver ikke den store pleje.
  2. Lykkebregnen er en af de mest luftrensende grønne planter, som du kan finde. Desuden blomstrer den også smukt. Den renser dit hjem for hele fem forskellige giftstoffer, nemlig trichlorethylen, benzen, formaldehyd, xylen og ammoniak, dermed bliver din indåndningsluft markant renere. Fredsliljen har brug for meget vand og trives bedst, når den ikke står i direkte sollys.
  3. Aloe Vera er en populær plante, da den har helende egenskaber. Den kan blandt andet lindre milde forbrændninger. Den grønne plante indeholder nemlig en helbredende kombination af aminosyrer, enzymer og vand. Udover det er den også luftrensende, da den renser ud for giftstoffer såsom formaldehyd og benzen. Desuden producerer den grønne plante en masse sund og ren ilt, mens du sover. Derfor er denne perfekt at have i dit soveværelse. Aloe Vera trives bedst i sollys, og den kan overleve i meget tørre indendørsmiljøer.
  4. Paradisfuglen er en smuk, grøn plante, som producerer masser af frisk ilt i løbet af natten. Desuden optager den CO2 fra luften. Den grønne plante trives bedst, hvis den får lidt sollys samt får vand 1-2 om måneden.
  5. Monstera tiltrækker støv og gør dermed dit hjem renere. Derudover renser den din luft for kemiske giftstoffer såsom benzen og formaldehyd.
  6. Pilea fugter luften i et tørt indeklima. Den grønne plante renser luften, da den optager simultant giftstoffer og kuldioxid. Desuden er guldpalmen ekstra god til at optage xylen og toulen, som kommer fra computerskærme og andet elektronik.
  7. Eukalyptos frigiver frisk ilt i løbet af natten og absorberer kuldioxid, som gør det lettere at ånde og styrker dit immunforsvar. Undersøgelser viser, at denne grønne plante kan lindre højt blodtryk og hovedpine. Den grønne plante kræver næsten ingen vand, og dermed nem at holde.
go green - lavendel
Udendørs blomster, lavendel

Blomster, der styrker dit velvære

Det er ikke kun de grønne planter, som har indflydelse på dit velvære. Det har de smukke, friske blomster nemlig også!
Flere undersøgelser viser, at de skønne blomster reducerer menneskets stressniveau samt giver vores humør et boost. Med smukke blomster i hjemmet vil du føle dig mindre deprimeret, da de øger positiv energi. Bare duften af en blomst, kan give dig en følelse af lettelse og kan endda også styrke din hukommelse. Derudover øger blomsterne din kreativitet og din ydeevne. Blomster kan også reducere dit blodtryk og hjælpe på søvnløshed, angst og bekymringer.
Du kan med fordel kigge nærmere på disse 4 blomster:

  1. Chrysanthemum forbedrer dit humør, mindsker bekymringer og stress. Hvis du bruger blomsten i din te, vil den give dig ro og afslapning i krop og sind.
  2. Lavendel er et mirakelmiddel og kan hjælpe dig med at undgå blandt andet søvnløshed, muskelsmerter og gigt. Den kan give dig en mere dyb og rolig søvn og mindske blodtrykket, da duften fra lavendelen virker beroligende, afstressende og helende.
  3. Nelliker kan styrke kreativitet, inspirationen og præstationen. Derudover er den med til at øge din koncentration.
  4. Tulipaner skaber glæde og kan mindske depression og angst, da de udsender en positiv energi i dit hjem. Desuden kan duften af tulipaner forbedre din hukommelse.

Blomsterne og planterne har altså et væld af fantastiske egenskaber, som kan styrke dit mentale helbred og dit velvære. Så du kan bare give den gas med de grønne planter og velduftende blomster i dit hjem. Du kan skabe dit helt eget planteunivers med go green.

go green-teamet har udarbejdet en video til dig, så du nemt kan se, hvordan du får mest muligt ud af dine planter og blomster. Dermed kan du forlænge levetiden på dine planter og buketter og nyde godt af de vidunderlige egenskaber.

Videoguide – Sådan passer du din plante

De 5 mest eftertragtede planter i 2020

Statistik – Top 5 planter 2020


De 5 mest eftertragtede blomster i 2020

Statistik – Top 5 blomster 2020
Udgivet i Skriv en kommentar

De grønne plantetendenser 2021

go green - lykkebregne
Grønne planter – Lykkebregne
go green - paradisfugl
Grønne planter – Paradisfugl

Indretning med planter

Grønne planter og træer i alle afskygninger er et fænomen, der er kommet for at blive. Det er blevet et fast inventar i boligindretningen. Og vil man være med på moden, så er det de grønne tendenser, vi skal se nærmere på og byde velkommen indenfor. Vi har i stigende omfang fået øjnene op for de grønne glæder og deres fordelagtige effekt. Det er de nye grønne modetrends, der vil præge år 2021. Her kan du få planteekspertens bud på, hvilke planter og grønne tendenser, der bliver de mest moderne i danskernes hjem i 2021.

Den store interesse for grønne planter vil ingen ende tage. Både fordi planter skaber en hyggelig atmosfære og liv i vores hjem, og samtidig fordi vi er blevet mere opmærksomme på de grønne planters positive effekter på vores indendørsmiljø og vores mentale helbred og velvære.

Naturen er flyttet ind i hjemmet som aldrig før. Den vilde natur er også noget, som kommer til at afspejle sig i vores valg af planter i år 2021. Jo vildere, jo bedre. Planterne skal vokse frit, og man skal gerne kunne få en botanisk have-stemning. Desuden ser vi en øget tendens i grønne planter, som har nogle år på bagen og har en historie med sig. De grønne planter er særlige hver og én. Ingen er ens. Den store interesse for forskelligartede planter vil også kunne ses i danskernes stuer i 2021.

En tendens vi også vil kunne se i 2021, er de mere sjældne, specielle og unikke planter, som kræver mere pleje og opmærksomhed.

Vi ser mere og mere de grønne planter som levende organismer, der skal ”nurses” og forkæles, og vi begynder at lægge mere energi i at give vores små grønne venner den bedste pleje.

Planteekspertens tip

De 5 planter, som vi vil elske i 2021:

  1. Lykkebregne
  2. Paradisfugl
  3. Aloe Vera
  4. Kaffetræ
  5. XL Monstera

Om planteeksperten

Klara er en del af teamet, go green, som er en online webshop med salg af grønne planter og blomster. Hun er uddannet blomsterbinder og gartner.
go green’s mission er at gøre det nemt for dig at skabe dit helt eget grønne planteunivers.

go green - gartner
Klara – go green

LÆS OGSÅ: Blomster, planter og deres enestående egenskaber

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvordan får man en buket til at holde længere?

go green - buket luna
Buket Luna

Vil du give din buket længere levetid?

go green-teamet har udarbejdet en step-by-step guide til dig, så du kan få din buket til at holde sig frisk så længe som muligt.

  1. Fjern nogle blade på stilken
    Start med at pille de nederste blade af stilkene, således sikrer du dig, at bladene ikke rører vandet. På den måde undgås en rådden stilk, og buketten afgiver dermed ikke lugt.
  2. Skær af og skær skævt
    Skær mindst 2 cm. af din stilk med en skarp kniv. For at holde liv i din buket, skal stilken skæres skævt, således har blomsten bedre mulighed for at suge vanden til sig.
  3. En ren vase
    Sæt din buket i en vase, som er ren og uden sæberester. Du kan evt. rengøre din vase med klorin og skylle godt efter med vand. Herefter kan du tilsætte en dråbe klor til blomstervandet, dermed holdes bakterierne væk.
  4. Vandtemperatur
    Hvis du har en buket med forskellige typer af blomster, bør den stå i lunkent vand. På denne måde imødekommer du de forskellige planters behov.
    Er din buket kun bestående af tulipaner, som er en løgblomst ligesom liljer og hyacinter, optager blomsterne vandet bedst, hvis det er koldt.
    Har du en buket med grenede stilke såsom roser, optages vandet bedst, hvis det er varmt.
  5. Placering
    Stil ikke din buket direkte i solen, da dette vil få blomsterne til at springe ud meget hurtigt. Afskårne blomster er ikke glade for meget varme, hvorfor de ikke skal stå i nærheden af en radiator eller en varm lampe. Du kan fordelagtigt stille dem et køligt sted uden for meget træk. Desuden kan du sætte buketten i et køligt rum om natten, dermed forsinker ud blomstringen.
    Din buket er ikke gode venner med frugt, da frugt udskiller ethylengasser. Stil derfor din smukke buket væk fra frugtskålen.
  6. Skift vandet
    Skift vandet til din buket hver anden til tredje dag. Når du skifter vandet, kan du skære 1 cm. af stilken og tilføje endnu en dråbe klorin til vandet. Dette giver din buket længere levetid.
  7. Brug altid posen med pulver
    Når du modtager en buket eller afskårne blomster fra go green, medfølger der altid en pose med holdbarsmiddel. Når vi klipper blomsterne til jer, er det fra rødderne. Dermed mister de deres naturlige næring, hvorfor holdbarsmidlet er en erstatning for dette.
  8. Giv din buket nyt liv
    Hvis du har en fin buket, hvor den ene blomsterart er visnet, kan du med fordel skabe din helt egen nye blomsterbuket meget nemt. Gem de blomster, der stadig har liv i sig, og sæt dem sammen med nye, friske blomster eller Eukalyptos grene.

SE HER: Vil du lære at binde din egen buket?

Videoguide

go green-teamet har lavet en lille videoguide til dig, så du nemt og hurtigt kan tilegne dig viden om den rette pleje til dine buketter.

Videoguide – Sådan får du din buket til at holde længere

LÆS OGSÅ: Blomster, planter og deres enestående egenskaber


Levetiden på buketter

Er du i tvivl om hvor længe din buket egentlig kan holde? Med de ovenstående tips & tricks kan buketten nemlig holde helt op til 3 uger!

Statistik – Levetid på en buket
Udgivet i Skriv en kommentar

Hvordan binder man en buket?

Step-by-step guide – Sådan binder du en buket

Vil du gerne kreere buketter med et personligt præg? go green guider dig til, hvordan du bliver din helt egen blomsterbinder. Du kan dermed lave en buket med dine yndlingsblomster eller den heldige modtagers favoritter.

Vil du skabe dit helt eget blomsterunivers? Se med her: Bliv din egen blomsterbinder

go green - tulips
Blomsterbuket – Tulipaner

Sådan binder du en buket

Step 1

Start med at finde de materialer, du skal bruge til din hjemmebundede buket:

  • Blomster
  • Saks
  • Snor
  • Vase

    Step 2

    Du skal have skåret de nederste blade fra blomsterstilkene. Derefter kan du sortere blomsterne i grupper, så det giver dig et overblik.

Step 3

Derefter tager du to blomster, som du lægger parallelt i din hånd. Dernæst tager du den næste blomst og lægger den krydset over de to øvrige, som du allerede har i hånden. Efterfølgende lægger du igen en blomst krydset over den forrige. På denne måde fortsætter du.

Step 4

Når du har fulgt denne proces cirka fem omgange, skal du løsne dit greb og dreje buketten en smule i hånden. Herefter skal du gentage processen, indtil du ikke har flere blomster tilbage.

Fakta

Denne metode, du lige har brugt, bliver kaldt spiralmetoden. Det kan være lidt svært i starten at finde det rigtige greb. Men bare rolig – efter de første par buketter, lærer du teknikken at kende.

Step 5

Nu skal du tage din buket i din ene hånd, samtidig med du vikler snoren omkring stilkene. Læg herefter din buket på bordet, stram snoren og bind en knude. Til sidste klipper du stilkene i den længde, som du ønsker. Husk at klippe dem skrå, dermed kan blomsterne optage vandet bedre.

Step 6

Afslutningsvis sætter du din personlige buket i en vase med vand.

HUSK! Roser, pæoner og andre blomster med hårde stilke skal stå i lunkent/varmt vand, mens tulipaner og andre løgplanter med urteagtige stilke, skal stå i koldt vand.

SE HER: De bedste tips til at give din buket den længste levetid.

Videoguide

go green har udarbejdet en videoguide til dig, hvor vi viser alle de seks steps og giver dig vores bedste tips og tricks.

Videoguide – Sådan binder du din egen buket



LÆS OGSÅ: Blomster, planter og deres enestående egenskaber


Er du i tvivl, om du kan binde din egen buket?

Det skal du ikke være! Vi har gjort det super nemt for dig at tilgå de forskellige steps gennem vores videoguide. Så kan du nemlig i fællesskab med os lære at binde din egen buket. Du kan se statistikken her over, hvad vores kunder synes om sværhedsgraden i Bliv din egen blomsterbinder. Alle kan være med hos go green!


Statistik – Sværhedsgrad i blomsterbinderi hos go green
Udgivet i Skriv en kommentar

Hvordan får man sin plante til at vokse?

De 6 bedste tips til pleje af din plante

Vil du have hurtigtvoksende planter?

Grønne stueplanter kan løfte et hvert hjem. Udover at være smukke, er de grønne planter også luftrensende, som giver et bedre indeklima. Her vil vi give dig al vores viden og bedste tips og tricks til at få dine planter til at vokse sig store og sunde.

  1. For at grønne planter kan trives, har de brug for masser af sollys. Planterne vil være glade for at stå så tæt på vinduet som muligt.
  2. Grønne planter har det bedst i den rette temperatur, hvilket er 20-23 grader.
  3. For at vokse har dine planter brug for vand. Men vær opmærksom på, at de hverken skal have for meget eller for lidt vand, da det kun vil give den modsatte effekt – nemlig visne eller rådne planter… Nej tak! Hvis du er i tvivl, om din plante mangler vand, kan du med fordel tage en finger ned i jorden og mærke efter, om jorden er tør eller fugtig.
  4. Hvis du gerne vil undgå overvanding, er et godt trick at bruge potteskjulere med underskåle, og dermed vande i underskålen. På den måde kan du se, hvor meget vand planten vil suge til sig.
  5. Grønne planter lever bedst i en frodig regnskov, hvor der er fugtigt, og hvor de får en skylning af regnvand i ny og næ. Derfor kan du med fordel give dine planter en brusning med en vandforstøver.
  6. Sidst, men ikke mindst – gødning! Gødning giver dine planter de rette næringsstoffer, så de kan holde sig sunde og raske.

Vil skabe dit eget blomsterunivers? SE HER: Bind din egen personlige blomsterbuket

Videoguide

For at gøre det endnu lettere for dig, har vi udarbejdet en video til dig, hvor vi viser, hvordan du giver den rette pleje til din plante.

Videoguide – Sådan passer du din plante

LÆS OGSÅ: Blomster, planter og deres enestående egenskaber

Er der en synlig effekt?

Flere af vores kunder har tilbagemeldt, at de har oplevet en tydelig effekt på deres planter efter brug af disse tips fra go green. Flere meddeler, at der er flere synlige forbedringer at spotte, og at de vil blive ved med at benytte sig af disse tips. Dette har vores kunder oplevet:

Statistik – Effekt af pleje af plante
Udgivet i 1 kommentar

Min hjemmelavede buket

Jeg har i dag lavet min egen buket. Jeg fulgte videoen herfra hjemmesiden under nybegynder, da jeg aldrig har prøvet at binde en blomsterbuket før. Men det fungerede bare super godt. Jeg havde købt eukalyptos grene, nelliker, chrysanthemum santini og tulipaner. Jeg synes, den er blevet så fin! Det er helt klart noget, jeg vil benytte mig af igen. Jeg skal i hvert fald også glæde min familie og venner med det. Det er sjovt at give noget personligt, som man selv har lavet.

Jeg kan i hvert fald anbefale jer andre at følge videoerne herinde. Det er virkelig nemt, og de snakker i et sprog, så alle kan være med. Se min smukke hjemmebundet buket!

Kærlige hilsner fra en tilfreds kunde

Hjemmelavet buket