Om go green

Hvem er go green?

Vi er et team med grønne fingre, som har stor glæde af planter og blomster. Vejen til smukke planter og blomster med et langt liv kommer gennem den rette pleje, men hvad er den rette pleje? Jo, alt det har vi sørget for. Det eneste du skal gøre er at vælge din favorit-plante – og med den får du din helt egen vejledning. Du kan selvfølgelig altid finde vores guides, videoer og tips & tricks her på hjemmesiden til at holde dine planter. Det skal være nemt for dig at go green.

Hvem er vi?

Sophie – Stifter og Direktør
sophie@gogreen.dk

Sophie stiftede go green i 2020. Hun brænder for at gøre det til en nem oplevelse at indrette sig med planter og blomster. Sophie sikrer den daglige drift og sørger for, at go green’s koncept udvikler sig og er i konstant forbedring. Hun er uddannet gartner og blomsterbinder.
Sophies yndlingsplante er Kaffetræet.

Klara – Gartner
klara@gogreen.dk

Klara er en af vores eksperter hos go green. Hun er nyuddannet gartner og blomsterbinder og har derfor den nyeste viden indenfor blomster- og planteverdenen. Hun har sin daglige gang på vores gartneri. Klara passer på jeres planter og blomster, indtil de er sikkert leveret hjemme hos jer. Klaras yndlingsblomst er Nelliker.

Hera – Marketingkoordinator
hera@gogreen.dk

Hera står for en lang række opgaver her hos go green. Hun beskæftiger sig blandt andet med PR, kommunikation, digital marketing og SoMe. Hera har en kandidat i marketing, og hun elsker planter. Hendes yndlingsplante er Paradisfugl.

Marie – Gartner
marie@gogreen.dk

Marie er vores ekspert indenfor planter og blomster. Hun er uddannet gartner og har 50-års erfaring i bagagen. Marie varetager vores gartneri, så vores planter og blomster får den rette mængde pleje og kærlighed.
Hendes yndlingsblomst er Hibiscus.

Bæredygtighed hos go green

Vi hos go green tager vi ansvar for vores planet. Derfor sætter vi stor fokus på bæredygtighed. Vi sælger kun planter og blomster, som er afstemt efter sæson, hvorfor du kan se et varierende udvalg af produkter alt efter årstid. Derudover bliver vores planter og blomster altid leveret i bæredygtigt emballage, som er fremstillet af bio-materialer. Ligeledes benytter vi os kun af miljømærket papir. Vi bestræber os på at minimere brugen af emballage. Men nogle gange er emballagen en nødvendighed. Den er med til at beskytte varerne under transport og efter levering i de tilfælde, hvor kunden ikke er hjemme til at tage imod dem. Vi forsøger altid at anvende genbrugte materialer så vidt, det er muligt.